Budget og økonomi

Budget 2020

 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget budgettet for 2020. På skoleområdet blev der afsat en pulje på 5 mio. kr., ”der skal bruges til fleksible indsatser, der imødekommer de stigende udfordringer med elever, der har brug for særlig opmærksomhed.” Borgmesteren har i Hvidovre Avis skrevet, at pengene skal gå til flere lærere.

Der blev også afsat en pulje på 20 mio. kr. til det specialiserede børne- og voksenområde. Det er meningen, at denne pulje skal dække det merforbrug, der har været på området.
Endelig er der tilført 2 mio. kr. som skal dække udgifterne til den ændring af folkeskoleloven, der trådte i kraft 1. august. Ændringen betød, at kortere skoledag i indskoling skal give en opprioritering af den understøttende undervisning.

Det er glædeligt, at der tilføres disse midler. Umiddelbart mærker skolerne ikke direkte puljen på 20 mio. kr., men vi ville selvfølgelig have mærket det, hvis merforbruget på det specialiserede område skulle finansieres af almenskolen.

Vi skal dog stadig huske på, at kommunalbestyrelsen sidste år vedtog en besparelse på skoleområdet, der træder i kraft 1. januar 2020. Det er en rammebesparelse på 2 % (6,6 mio. kr.), der stiger til 3 % (9,8 mio. kr.) 1. januar 2021. Dertil kommer en besparelse på skoleledelse på 4,6 mio. kr., der også træder i kraft 1. januar 2020. I alt besparelser for 11,2 mio. kr. i 2020, stigende til 14,4 mio. kr. i 2021.

 

Se Hvidovre Lærerforenings høringsskrivelser vedr. budget

2019