Ferie og sommerferie med og uden løn 2020
Ferie
Den kommende sommerferie placeret fra mandag den 6. juli til og med tirsdag den 28. juli. Denne ferieperiode er kun på 17 dage. Det skyldes overgangen til en ny måde at optjene ferie på.
Det er vigtigt at sige, at det ikke har betydning for, hvornår man skal møde på arbejde. De resterende dage i uge 27 til 31 er ”afspadseringsdage”.
I det kommende skoleår vil det ikke være uge 42, efterårsferien, der er ferie i ferielovens forstand. Vi har flyttet denne ferieuge til uge 7, vinterferien.
Sommerferie med og uden løn 2020
Hvis man har været ansat i hele perioden 1. januar til 31. august 2019, har man automatisk ret til ferie med løn i hele sommerferien fra 6. til 28. juli.
Hvis man ikke har været ansat i hele perioden 1. januar til 31. august 2019, har man ikke ret til ferie med løn i alle feriedagene. Man vil derfor blive trukket i lønudbetalingen, der kommer i slutningen af juli. Feriereglerne i dette tilfælde er komplicerede. Vi vil ikke gå nærmere ind på dem her. Vi sender i stedet en orientering til alle tillidsrepræsentanter, som de videreformidler. Vi lægger også orienteringen på vores hjemmeside.
Hovedforeningen har udarbejdet en folder om ”Ferie – i sommeren 2020” som du også kan få hos din TR.
Læs mere om Ferieåret 2020 her
- Publiceringsdato: 26. maj 2020
- Ændringsdato: 14. februar 2021