Corona-virus

Mandag den 8. februar vender 0. – 4. klasse tilbage til fysisk fremmøde i skolen. Det er meget vanske- ligt i dette nyhedsbrev at orientere om, hvilke forhold der kommer til at gælde. Anbefalingerne ændres løbende. Det står dog klart, at

  • Cirkulæret om nødundervisning gælder frem til sommerferien. Cirkulæret betyder, at man ikke behøver at følge det normale skema, man må gerne udelade nogle fag. Det er i sidste ende sko- lelederen, der træffer beslutning om undervisningens organisering.
  • Klasserne skal holdes hver for sig, også i frikvartererne
  • Det tidligere krav om 2 meters afstand mellem eleverne gælder ikke for eleverne i klassen. Det anbefales, at lærere m. fl. holder 2 meters afstand til eleverne, med mindre man skal trøste ele- ver, eller det er en forudsætning for at gennemføre undervisningen. Ligeledes anbefales det, at personale holder 2 meters afstand til hinanden.
    • Det anbefales, at de enkelte elever ikke undervises af flere forskellige lærere eller pædagoger end nødvendigt.
    • Alt personale på skolen tilbydes en kviktest på skolen 2 gange om ugen. Det er DLF’s helt kla- re holdning, at testen ikke skal foretages af lærere. Den mulighed har fremgået af pressen det seneste døgn. Testning af personale er ikke en del af læreroverenskomsten.

Vi er i jævnlig kontakt med Center for Skole og Uddannelse om genåbningen af skolerne. På hver enkelt skole er TR, AMR og skoleleder ligeledes i tæt kontakt for at drøfte, hvordan genåbningen sker bedst og mest sikkert.

Retningslinjer udsendes løbende fra Undervisningsministeriet og/eller Sundhedsstyrelsen. Du kan se de seneste retningslinjer fra Undervisningsministeriet her. Du kan holde dig opdateret på DLF’s hjemmeside her.

 

 

Målgruppe