Nyheder fra generalforsamlingen 15. april
På generalforsamlingen i Hvidovre Lærerforening torsdag d. 15. april blev Morten Bo Larsen valgt som ny formand for foreningen med virkning fra 1. maj. Stort tillykke til Morten med valget.
Formandens mundtlige beretning indeholdt følgende emner:
- A20 og pejlemærkerne for A20
- Vores lokale arbejdstidsaftale, A2650
- OK-21
- Antal læreruddannede i lærerstillingerne
- Hvidovre Lærerforening, organisering
- Corona
Generalforsamlingen vedtog en udtalelse til kommunen, hvor vi opfordrer til et samarbejde om at få ansat flere læreruddannede i lærerstillingerne på kommunens skoler. Lige nu er det kun 82 % af stillingerne, der er besat af læreruddannet personale.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt. Det udviste et mindre underskud på ca. 11.500 kr. ud af en omsætning på ca. 2.160.000 kr.
Budgettet blev vedtaget. Der er budgetteret med uændret kontingent, det vil sige 560 kr./måned for aktive medlemmer og 90 kr./måned for pensionister.
Et forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget. Forslaget førte vedtægterne ”up to date”.
Referatet fra generalforsamlingen kan ses her
- Publiceringsdato: 19. april 2021
- Ændringsdato: 20. april 2021