Generalforsamling 15. april
Generalforsamling
Som vi skrev i det seneste nyhedsbrev, bliver generalforsamlingen i Hvidovre Lærerforening afholdt den torsdag den 15. april kl. 16.30. Da vi besluttede at udsætte generalforsamlingen en måned, håbede vi, at vi så kunne afholde den i fysisk form. Det virker imidlertid ikke særlig sandsynligt længere. Vi vil ikke som lærerforening være first-mover på at samle lærere fra alle skoler, når vi samtidig holder fast i, at så mange møder som mulig skal holdes virtuelt.
Vi vil inden påske træffe beslutning om, hvordan vi bedst afholder generalforsamlingen virtuelt. Endelig dagsorden til generalforsamlingen med beretning m.m. bliver udsendt ca. 1 uge før generalforsamlingen.
- Publiceringsdato: 5. marts 2021
- Ændringsdato: 5. marts 2021