OK-21 Afstemning
OK-21
Der skal stemmes om OK-21 resultatet. Det sker fra tirsdag den 6. april kl. 8.00 til mandag den 19. april kl. 9.00. Alle vil den 6. april modtage en mail med et link til afstemningen. Hvis man ikke modtager en mail, kan man stemme via DLF’s hjemmeside ved at bruge Nem-ID.
Kredsstyrelsen anbefaler, at man stemmer ja til OK-21.
I nyhedsbrevet fra starten af marts gennemgik vi hovedpunkterne i resultatet. Men gentagelse fremmer forståelsen, så her er hovedpunkterne igen:
- Generel lønstigning på 5,29 % i løbet af de 3 år.
- Fritvalgspuljen øges fra 0,83 % til 1,38 % fra 1. april 2022. Fritvalgspuljen anvendes til enten løn eller pensionsindbetaling, man vælger selv. 1,38 % svarer til ca. 500 kr./måned.
- Børnehaveklasseledere får et tillæg på 2.000 kr. pr. 1. april 2022. Det svarer til ca. 240 kr./måned eller ca. 0,7 %.
- Prisudviklingen skønnes til at blive 3,95 % i aftaleperioden. Dermed bør reallønnen være sikret i perioden. Dette kan dog først konstateres endeligt, når perioden er gået.
- Der afholdes to virtuelle medlemsmøder om OK-21
Torsdag den 25. marts kl. 17.30 – 18.30 (Klik her for at deltage i mødet) og
Onsdag den 7. april kl. 17.00 – 18.00 (Klik her for at deltage i mødet).
Resultatet bliver grundigt gennemgået i det nummer af Folkeskolen, der udkommer i denne uge.
- Publiceringsdato: 25. marts 2021
- Ændringsdato: 25. marts 2021