Bevar St. bededag!

Danmarks Lærerforening bakker fuldtonet op om FH’s kampagne. Det er alvorligt, at regeringen lægger op til at bryde med det faste princip om, at løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Og dertil kommer, at det skaber endnu sværere vilkår for de i forvejen vanskelige overenskomstforhandlinger på det private område, som pågår for tiden. Det vil også få konsekvenser for de forhandlinger, som skal foregå på det offentlige område i 2024.

Underskriftsindsamling
En del af FH’s kampagne er en underskriftsindsamling, som begyndte tirsdag 17. januar på bevarstorebededag.dk. Der er allerede indsamlet flere end 400.000 underskrifter. Støt ved at skrive under og kom og bak op til demonstrationen søndag d. 5. februar.

Kom til fordemonstration 

Søndag d. 5. februar kl. 12:30

Metal Hovedstaden, Nyropsgade 25, 1602 København

Spørgsmål og svar vedr. store bededag
Hvorfor er Danmarks Lærerforening imod forslaget?

• Regeringens planer om at afskaffe store bededag er først og fremmest et alvorligt brud på den danske model. Den danske model er en aftalemodel, hvor vi aftaler løn- og arbejdsvilkår i overenskomsterne. Det foreslåede løntillæg, som skal vedtages ved lov, er derfor et brud på den danske model. Det samme er den foreslåede forøgelse af arbejdstiden. Vi har forhandlet nogle overenskomster med nogle balancer, og det er de balancer, som regeringen ved lov nu vil gå ind og rykke ved, og det kan vi ikke acceptere. Samtidig er forslaget dårligt timet i forhold til de i forvejen historisk svære overenskomstforhandlinger på det private område.

Hvilke konsekvenser får det for skolerne? Skal eleverne i skole en dag mere?

• Der lægges ikke op til, at serviceniveauet skal ændres. Det vil sige at eleverne som udgangspunkt skal i skole lige så meget, som de plejer.
• Antallet af skoledage er ikke nationalt bestemt, og det konkrete antal er derfor en kommunal beslutning. Folkeskoleloven angiver et minimumsantal undervisningstimer, og det forbliver på nuværende niveau. Forslaget tager dog højde for, at der vil opstå et øget pasningsbehov, da mange forældre vil skulle arbejde en dag mere.

Hvilke konsekvenser får det for mig som lærer?

• Lærerne vil, hvis forslaget bliver gennemført, skulle arbejde 7,4 timer mere fordelt over et år. Fordi elevernes undervisningstimetal ikke øges, ligger effektiviseringen i, at kommunerne kan nedlægge stillinger svarende til det ekstra antal timer, det giver, når alle lærere skal arbejde en dag mere. Det betyder helt konkret, at der bliver færre lærere til at løse opgaverne i skolen. 

Bliver jeg kompenseret, hvis jeg skal arbejde en dag mere?

• Regeringen lægger op til et løntillæg svarende til 0,45% af årslønnen. På hele det offentlige område er udfordringen, at udbetalingen af kompensationen kan påvirke den reguleringsordning, der sikrer balancen mellem de offentlige og de private lønninger. Det vil betyde, at lærernes kompensation for ekstra arbejdstid risikerer at blive udhulet eller helt at bortfalde. 

Hvornår træder det i kraft?

• Politikerne vil allerede i februar behandle forslaget. Herefter er planen, at store bededag skal afskaffes med virkning fra 1. januar 2024. Hvad det har af betydning for normperioden, der løber fra august 2023, er ikke angivet i forslaget.