Medlemsweekend 13. - 14. april

Kære Medlem

Hvidovre Lærerforening har fornøjelsen af at indbyde alle medlemmer til den årlige medlemsweekend.

Medlemsweekenden afholdes på Hotel Frederiksdal, i dagene lørdag og søndag d. 13. - 14. april 2024.

Se det spændende program og hvordan du tilmelder dig forneden.

Program

Lørdag 13. april 2024

Kl. 09.00 - 09.30: Ankomst, kaffe/te med brød

Kl. 09.30 – 10.00: Velkomst og indledning v. kredsformand Morten Bo Larsen

Kl. 10.00 – 12.00: Oplæg og debat om folkeskolens udfordringer og potentiale ved formand for DLF Gordon Ørskov.

(Oprindelig havde vi også tilsagn fra Undervisningsministeren, der desværre har meldt afbud. Der arbejdes på en erstatning.)          

Kl. 12.00 - 14.00: Frokost m. 1 øl/vand

Kl. 14.00 - 16.00: Nana Vaaben – Moralsk stress.

Nana har gennem flere forskningsprojekter beskæftiget sig med moralsk stress blandt lærere, og har bl.a. fundet ud af, at moralsk stress er et gennemgående fænomen i årsagsforklaringer på, at lærere forlader folkeskolen. Hun kommer med nogle bud på, hvordan vi kan arbejde med moralsk stress på arbejdspladserne.

Kl. 16.00:          Kaffepause + gåtur, kollegahygge og fri leg

Kl. 18.00:          Middag og efterfølgende socialt samvær og god musik

Søndag 14. april 2024

Kl. 07.30 - 10.00: Morgenmad og afrejse

TilmeldingsINFO

Vi åbner for tilmelding onsdag d. 13. marts kl. 08.00 og sidste frist for tilmelding er tirsdag d. 2. april kl. 10.00. Tilmelding foregår efter ”først til mølle”, men med et antal garanterede pladser til hver skole/arbejdssted.

Du tilmelder dig ved en mail til 014@dlf.org

Indkvartering sker på dobbeltværelser, så husk at skrive hvem du ønsker at dele værelse med. For at få flest muligt med til dette års medlemsweekend, opfordrer vi til at man overvejer at være tre på et værelse, da der er mulighed for dette på et antal af værelserne.

Skriv i mailen om du ønsker at deltage i hele kurset med overnatning, hele kurset uden overnatning, eller du kun ønsker at deltage lørdag formiddag.

Skriv derudover:                

  • Navn og skole
  • Hvem du ønsker at dele værelse med
  • Evt. allergener eller kosthensyn

Efter tilmeldingsfristens ophør tirsdag d. 2. april kl. 10.00, får du besked om du har fået plads på medlemsweekenden.

Blivmedlemdlf 2024

 

Målgruppe